Fri bane for 'De Blå'

Kategori: Nyheder
Publiceret: Fredag, 19. juni 2015 11:30
Visninger: 2044

Fri bane for 'De Blå'

En kommentar til folketingsvalget.

De borgerlige i Slagelse kan vel næsten ikke få armene ned. Med folketingsvalgsresultatet er der nu åbnet for en motorvej, og her tænkes ikke på den mellem Næstved og Kalundborg, men på den motorvej af nedskæringer og stramninger på Gud ved hvilken støtte til de svage i samfundet for at opfylde løftet om 0-vækst m.m.. Når politi samt militær skal styrkes, og virksomhederne og velhaverne forgyldes med skattelettelser, kan man hurtigt gætte, hvem der må stå for skud - igen.

En af de store undskyldninger hos 'De Blå' i Slagelse Byråd for den manglende fremgang har været, at der har siddet en rød regering og bremset for de 'gode initiativer' som det borgerlige byråd har barslet med. 

Nu bliver regeringen blå, så nu skal der virkelig tænkes kreativt, når 'De Blå' i Slagelse skal finde undskyldninger for det næste underskud på et eller andet eller manglende effekt af et  milionforbrug af kassebeholdningen.