12 millioner i kloaken i Korsør ?
Slagelse byråd har bevilliget 12 millioner til forskønnelse i Korsør. Det kan syntes af lidt når man som indbygger hver dag ser på ubeboede huse, lejlighedskomplekser med toiletter i opgangene og trøstesløse tomme butikker.
Men lidt har også sin ret. Og for 12 millioner kan man, ifølge de erfarende folk fra Center for Plan og Byg få forskønnet et område 3200 m2 svarende til en mindre Schweizerplads i Slagelse, som er på 3700 m2.
Der er udarbejdet tre forslag til forskønnelse i Korsør. Benævnt A, B og C.
Forslag A indeholdt skabelse af rekreative områder i midtbyen til gavn for indbyggere og turister. Men forslaget er forkastet, da det bl.a ikke skønnes at have en betydning for den erhvervsmæssige udvikling i området.
Til forskel herfra indeholder forslag B en byforskønnelse som den der nu foregår for i Skælskør, hvor man udskifter fliser med brosten i bymidten. Herefter sættes et par blomsterkummer op. I øvrigt til stor frustration for både beboere og butiksejere.... Nok mest fordi man lige har byforskønnet det samme område på samme vis. Og uden at det gav noget nævneværdig forbedringer for de erhversdrivende men en masse bøvl for indbyggerne.
Forslag C handler primært om at renovere parkeringspladsen foran og bag Føtex !!! Et stykke arbejde som cityarkaden selv burde betale.
Det overrasker sikkert ingen, at center for Plan og Byg er mest stemt for plan C og kun ønsker en mindre borgerinddragelse. Max 1-2 borgermøder om projektet, da det frygtes at for mange møder vil forsinke og udvande projektet. Center for Plan og Byg mener også at et 12 millioner kroners projekt er så lille, at man sagtens kan styre det selv.
Har Korsør bymidte brug for ny belægning ? Burde man da ikke i stedet gøre Nygade og Algade til bilfri gågader ? Hvorfor skal en byfornyelsen udspringe fra Korsør centrum ? Hvorfor ikke lave et havnebad for enden af Strandvej på Halskov siden ?
Eller måske endnu bedre, hvorfor spørger man ikke borgerne om hvad de syntes vil forskønne deres by ? Det er jo i sidste ende deres skattepenge som skal bruges.
Niels Møller
Medlem af Enhedslistens Miljø, Energi og Kulturudvalg.
Tyreengen 14 2.th
4220 Korsør