Religion er opium for folket

Kategori: Læserbreve
Publiceret: Søndag, 10. august 2014 08:06
Visninger: 1415

 

Den lokale biskop Absalon førte hellig krig i Estland, hvor han lovede krigerne, at de kom i himmelen, hvis de slog en vantro ihjel.

 

Fundamentalistiske grupper som zionisterne i Israel, Hamas i Gaza, Hizbollah i Libanon, Al qaeda og Isis i Syrien og Irak og Taleban i Afghanistan betragter sig også som hellige krigere, men for alle gælder, at fører man krig mod dem øger det kun deres tilslutning.

 

F.eks. fandtes Hamas stort set ikke for 20 år siden, her var det PLO og Arafat der havde opbakning. Israel har selv drevet palæstinenserne i armene på Hamas ved at udøve statsterror mod palæstinenserne ved at indelukke befolkningen i Gaza i verdens største fængsel.

 

Havde Israel i stedet givet selvstændighed til Gaza, så alle statsfunktioner kunne oprettes, så kunne verdenssamfundet have hjulpet palæstinenserne med at holde orden i eget hus, og vi ville aldrig have hørt om Hamas, som vi gør idag.

 

Nu er det kommet så vidt, at FN må indsætte fredsbevarende styrker til at holde de stridende parter fra hinanden, så civilbefolkningen skånes, og det er nødvendigt med jugoslaviske løsninger med selvstændige stater i Ukraine, Syrien, Irak, Gaza og Vestbredden.

 

Så dør konflikterne langsomt ud, som det er gjort mellem Danmark og Sverige.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Jørn Melchior Nielsen

 

Ndr. Ringgade 39

 

4200 Slagelse

 

 

 

Medlem af Slagelse byråd for Enhedslisten.