Nu er far sur

Kategori: Læserbreve
Publiceret: Mandag, 30. oktober 2017 20:47
Visninger: 1178

Nu er far sur

Så skete det igen. Pengene fosser ud af kommunekassen. Byrådssekretæren siger op, og får en halv million i fratrædelsesgodtgørelse. Hun bliver ikke fyret, nej, hun siger selv op, og får penge for at sige op. Hvor ellers i denne verden får man penge for at sige op. Slagelse kommune er et godt eksempel på uhyrlige udgifter til den øverste administartion, som vist i DR. Næste sag er salg af Campusgrund med tab på 20 millioner. Borgmesteren forsvarer sig med at pengene er godt givet ud, fordi der kommer 1000 nye studerende til Slagelse. Det er usandt. Der kommer måske 50 fra Ankerhus, de andre er her i forvejen. På byrådsmødet I september sagde borgmesteren i sjov, at det virker som om der er foregået noget halvkriminelt. Ja, det er der også. Salget af grunden skulle have været udgiftsneutralt, men resultatet viser minus på 20 millioner. Derfor klagen til tilsynet. Jeg må give Villum ret, borgmesteren kryber hele tiden i flyverskjul bag administration, og tager ikke ansvar. Ja, sammenligningen med “komiske Ali” er slående. Det er så slemt nu, at der er Venstrefolk, der vil have en anden borgmesterkandidat. Men økonomiudvalget, som også er personaleudvalg er medskyldig. Hvorfor tager de ikke ansvar og stemmer borgmesteren ned, og sender ham tilbage med besked om, at ændre på tingenes tilstand. I virkeligheden er der ikke forskel på Venstres og Socialdemokratiets politik, det er kun kamp om de givtige poster. Det bliver spændende, at se om befolkningen stemmer som fortjent til byrådsvalget.

Byrådsmedlem for Enhedslisten

Jørn Melchior Nielsen

Engnsarreskellet 5

Frølunde Fed

4220 Korsør